Sæt www.dourun.com som din startside!
Tilføj www.dourun.com til Foretrukne (gælder kun Internet Explorer brugere)
Send en mail til en ven og fortæl om www.dourun.com
Løber Til Løber - Hvornår er man "løber" - og andre spørgsmål
Løber Til Løber
Løber Til Løber
Forside | Profil | Tilmeld | Aktive emner | Medlemmer | Søg | Hjælp
Brugernavn:
Password:
Gem password
Glemt Password?

 Alle Fora
 Løber til Løber
 Begyndere
 Hvornår er man "løber" - og andre spørgsmål
 Nyt emne  Svar på emne
 Printervenlig version
Forfatter Tidligere emne Emne Næste emne  

gitteln
Almindeligt medlem

Harlev J
posteringer 21

Skrevet - 05/07/2009 :  23:27:16  Vis profil  Besøg gitteln's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej allesammen

Nu har jeg siddet længe nok på sidelinjen, og læst nogle rigtig gode indlæg, og er blevet meget klogere... Men nu er jeg nødt til at melde mig på banen, for at få svar på nogle af mine (forvirrede) spørgsmål.

Hvornår er man "løber"? Er det når man løber meget, løber hurtigt eller hvad????
Jeg har løbet i ca. 3 år, kun afbrudt af mindre pauser, med med meget variation i distancerne. Jeg startede på helt bar bund, og lullede bare lidt i starten. Jeg har haft 3 mere eller mindre svære graviditeter p.g.a. bækkenløsning og har altid været meget bevidst om at skulle passe på (og er det stadigvæk...)Men sidste år løb deltog jeg i Danmark Løber, og nåede op på 15 kilometer. Lige nu træner jeg til ½ marathon på Samsø, og følger et meget nøje program. Jeg har ingen ambitioner om en god tid, men vil blot gennemføre.
Og nu kommer mit store dilemma så - jeg føler mig ikke som en "løber".
Jeg føler mig stadig fuldstændig malplaceret i en løbeburtik, og undgår helst kontakt til ekspedienterne, da jeg slet ikke føler jeg tilhører denne gruppe af supermennesker. Måske fordi jeg løber ufattelig langsomt... Løb f.x. 14 km, i går på 1½ time!!!
Til mit forsvar vil jeg dog sige, at det var 32 gradre, mit blod kogte, og jeg svedte hurtigere end jeg kunne nå at indtage vædske.
Det er fornylig gået op for mig, at mine langsomme tider, måske kan skyldes, at vi bor i et MEGET kuperet tærren. (Vestlige århus, Østlige Skanderborg område) Jeg elsker de meget seje bakker, og selvom de selvfølgelig også går nedad, så går det alstå også meget op af bakke.

Kan jeg være så heldig, at al den bakketræning kommer mig til gode i fladt terræn??? (Og så er det jo at jeg helst vil have at i alle svarer "ja")

Ved alm. træning løber jeg ca. 5 km. på 30 minutter her i området. Og jeg synes virkelig det er langsomt i forhold til hvor stor min indsats egentlig er, og i forhold til de tider jeg læser om i dette forum. Jeg har prøvet intervaltræning, men føler det er lidt overflødigt, da det pga. terrænet næsten kommer af sig selv.

Min puls er altid tårnhøj, og jeg kan slet ikke holde den på "konditionstræning" - hvilket for mit vedkommende er ca. 149-161. Det går fint de første 10 minutter, men pludselig tordner den bare derop. Jeg har fundet ud af, at jeg efter ca. 20 minutter løber rigtig godt med puls 170, og her føled tempoet tilpas hurtigt, og jeg kan løbe med den puls rigtig længe. Ifg. samtlig litteratur om emnet jeg har givet mig i kast med, er det slet ikke optimalt. Jeg vil så gerne kunne løbe alm. konditionstræning, men det kan jeg slet ikke finde ud af - og med så høj en puls, burde jeg dog løbe relativt hurtigt, det gør jeg bare ikke.
Min hvilepuls er ca. 49-50 - hvilket jeg har kunne forstå er ok - så hvad er det der sker for mig???

Jeg er fornylig begyndt at cykle igen for supplere træningen, og har inden for den seneste uge cyklet ca. 75 km. Jeg har ikke cyklet i ½ år, og jeg var fuldstændig forbavset over hvor nemt det gik, og hvor hurtigt jeg cyklede. Om ikke andet, har mit løb da haft en kæmpemæssig effekt på det område!!! Så jo jeg er klart kommet i bedre form - hvorfor kan jeg så ikke mærke det, når jeg løber?

Måske skal jeg oplyse, at jeg er 34, normalvægtig, (til den slanke side), og lever generelt ret sundt. Jeg træner p.t. 3 gange om ugen, og har simpelthen ikke tid til mere - den ugentlige distance er p.t. 25 kilometer (egentlig ikke ret meget - men det siger mit løbeprogram) højeste ugentlige disttance bliver 28 km - og jeg har simpelthen ikke tid til mere. Jeg har 3 mindre børn, mand med 60 timers arbejdsuge og eget arbejde, hus og have der skal passes. Lige nu er citronen rigelig presset, men jeg har fundet nogle gode måder, at få passet løbeturene ind, så det ikke bliver stressende for hverken mig, manden eller børnene. Egentlig er jeg lige præcis på det område ret stolt over, at jeg rent faktisk får løbet, når der er så mange andre forpligtelser.

Jeg tænkte om det måske allerede nu er passende, at få tilmeldt mig en ny halvmarton til foråret - det er fedt at have noget at træne til - det holder mig helt naturligt til ilden. Men er det bedre at vente til jeg har gennemført samsø-løbet og se hvordan det går ???
Jeg er hunderæd for at komme sidst over stregen, og jeg vil være rigtig kef at at skulle melde ud til venner og familie (og for så vidt også dette forum) om en tid på 2½ time (eller mere). Tænker umiddelbart en tid på 2 timer og 15 minutter, men tror desværre at det er lidt urealistisk, og er i det hele taget nervøs for om jeg kan gennemføre.

Jeg trænger til lidt moralsk opbakning og et spark bagi (selvom min thriathlon-veninde og min mand og venner synes jeg er rigtig dygtig....
Har nogle af jer nogensinde haft det sådan eller er det bare nervøsitet. Jeg vil så gerne løbe, og jeg vil så gerne føle mig som en del af de andre løbere.

Jeg elsker at løbe, og løber med hjertet, jeg elser at følelsen af at få "tømt" hjernen fuldstændig, og føler det er et enormt mentalt frirum. Vi bor i et fantastisk smukt område, og jeg synes, det er et enormt privilegie at have disse utrolig naturooplevelser, og at kunne følge naturens gang året rundt. Jeg går op i mit løb, tjekker altid pulsuret under og efter løbeturen, tjekker mellemtider o.s.v. Så jo - jeg gør virkelig et forsøg.

Giv mig lige et indspark - så er i søde. TAK!!!

Frustrerede hilsner fra en måske løber





PalleA
Æresmedlem

Hørsholm
posteringer 851

Skrevet - 05/07/2009 :  23:46:34  Vis profil  Besøg PalleA's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hejsa løber!!!

Man er bestemt en løber når man 3 gange om ugen vælger at tage det svære skridt ud af døren med et par løbesko på. Om man så løber 2 minutter og går 1 minut så er man stadigvæk en løber i mine øjne og det er jeg sikker på at hvis ikke alle i dette forum så ihvertfald størstedelen er helt enig med mig i.

Nu ved jeg ikke om du læser kvindebladet iform. Her har man virkelig mange læsere som ville ønske at de kunne løbe 5 km - og at man igen som du kan løbe dem på 30 minutter er meget flot. Det er selvf. ikke prangene men det er bestemt flot.

Jeg misundelig på dig at du har så mange bakker lige uden for din dør. Valgte du at løbe de samme 5 km på en flad strækning ville du sikkert kunne være flere minutter hurtigere.

Hvis du har det fint med dit tempo - så fortsæt bare, bare nyd at du løber - glæd dig over at du har styrken, energien, evnerne og tiden til det.

Hvis du godt kunne tænke dig at løbe de 5 km hurtigere så fortæl os din min og max puls. så skal vi se om vi ikke kan hjælpe dig med at sætte din træning lidt i system så du får lidt mere ud af din træning.

Og man kan sagtens få masser ud af at løbe 3 gange om ugen også selvom det "kun" er 25-28 km. Det rækker ikke til et marathon men et halvt kan du sagtens løbe. Og en tid på 2.15 - 2.30 er meget flot.

Med løberhilsen

PalleA

- Nu med Garmin FR305 og FR405 om håndledet. Sikke en arm ;-)
Til toppen af siden

psindrup
Æresmedlem

Haslev
posteringer 265

Skrevet - 05/07/2009 :  23:58:43  Vis profil  Besøg psindrup's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Jeg syntes sgu' da at du er super sej!

Blæs da på hvor hurtigt du løber og nyd dit løb som det er.

Jeg er selv på 4. uge i begynderprogrammet, og jeg ville give min højre arm for at kunne løbe som dig.

Peter
Til toppen af siden

Michael S.K. Mortensen
Æresmedlem

Odense N
posteringer 317

Skrevet - 05/07/2009 :  23:58:45  Vis profil  Besøg Michael S.K. Mortensen's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Jamen man er løber i det man bare forsøger at løbe og tager sig tid til at løbe...

om med det du fortæller er du da helt klart en løber....!!!

held og lykke ude i den dejlige natur...

Mvh. Mig
Til toppen af siden

Pamhule
Stjernemedlem

Hammelev DK
posteringer 115

Skrevet - 06/07/2009 :  02:00:58  Vis profil  Besøg Pamhule's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Gitte
Du er bestemt en løber og en ganske sej en af slagsen! Bare det du fortæller om din udholdenhed, din vilje og dit engagement viser at du er sejere end de fleste, og der er mange der vil være misundelig på dig og på den tid du haler hjem på Samsø.
Lad os slå det fast med det samme: du bliver ikke sidst. Der vil garanteret være folk der ikke har trænet seriøst som du, men "lige løber på rutinen". De (mænd) skal nok mærke smerten og nederlaget når du elegant og rutineret smutter forbi dem ved 17-18km.
En eller anden sagde engang: "forskellen mellem en jogger og en løber, er ens navn på tilmeldingsblanketten". Dermed er du så også kvalificeret.
Hæng dig ikke i dine pulsværdier; hvis du løber i et tempo hvor du har det godt og du føler at du kan blive ved på de lange distancer, er det det rette tempo for dig.
Med 3 pas per uge - hvilket er ret godt klaret med de forpligtelser du har - og et mål om blot at gennemføre, skal du fokusere på distance og lade intervaltræningen ligge. Dit næste mål kan være en hurtigere halvmarathon, og så skal du lægge din træning om som forberedelse til det.
Evt. i Skanderborg, lige om hjørnet for dig, det plejer at være midt i September.
Og jo, de mange bakker i det daglige kommer dig til gode. Det er din intervaltræning, som giver dig styrke og fart. Mon ikke du kigger på en sluttid omkring 2t10-2t15. Rigtig flot klaret.

Klø på som du gør nu, du gør det rigtig, rigtig godt. Meget bedre og meget mere målrettet end mange som har løbet i længere tid.

God tur på Samsø!

Mogens

See ya out there - some where....!
Til toppen af siden

stump
Stjernemedlem

posteringer 87

Skrevet - 06/07/2009 :  07:46:42  Vis profil  Besøg stump's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej
Ja jeg synes nu du gør det godt. Kan godt nikke genkendende til din følelse når man læser om løbs tider her på forum. Men altså - jeg har løbet vel 4-5 år - lidt on and off det sidste 1½ år, men på vej igen og jeg løber altså ikke 5 km på 30 min men tætterer på 32-33 min. - Det er vel egentlig ikke tid der er vigtig men det at man overhovedet kommer afsted. Jeg har også en meget høj puls - hvile puls omkring 70 (siddende - ikke morgen) og når jeg starter med at løbe ligger pulsen på omkring 95, løber også bedst omkring 170 i puls. For knap 2 år siden løb jeg en dag med max 198 så formlen med 220 minus alder passer ikke på mig (er lige blevet 50). Bare nyd din "alene" tid - den er god for alle, tror jeg.
Stump
Til toppen af siden

ÅP70
Almindeligt medlem

posteringer 19

Skrevet - 06/07/2009 :  21:09:40  Vis profil  Besøg ÅP70's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hejsa

Du er LØBER.

Og med det program du har derhjemme synes jeg det er flot at du også får tid til at løbe - så hold ud.
Jeg har selv løbet i 2 år og løber også 5 km på ca. 28 - 30 min. Tror aldrig jeg bliver speciel hurtig da jeg ikke gider så meget intervaltræning.
Så nyd at du kommer ud og løber - for den største sejr er altså at komme ud over dørtærsklen og blive ved. Og der er mange som løber ligesom os, og vi kan jo heller ikke alle sætte rekorder
Håber du fortsat får mange gode løbeture.

Gitte
Til toppen af siden

gitteln
Almindeligt medlem

Harlev J
posteringer 21

Skrevet - 06/07/2009 :  23:31:56  Vis profil  Besøg gitteln's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej allesammen

1000 tak for jeres svar - skønt med opbakning når man trænger til det - det er tilsyneladende det helt rigtige forum ,jeg er havnet i.
I har helt klart bevirket, at jeg har fået mere mod og blod på tanden. Tak!!!

Og så vil jeg da lige dele aftenens løbeoplevelse med jer, for jeg kan næsten ikke få armene ned.
Var lidt uoplagt og mandagstræt, men valgte at skynde mig at snøre skoene, da sofaen truede kraftigt med at springe på ryggen af mig. Synes egentlig det var lige tideligt nok efter aftensmaden, men nuppede altså bilen og kørte ud til en flad strækning med blødere underlag, da jeg kunne mærke at benene trængte til det. Sprang let og elegant opvarmningen over, og lagde lidt stille ud. Og så skete miraklet - tjekkede en mellemtid og kunne se det så rigtig fornuftigt ud, og følte mig pludselig uovervindelig (hvilket nok skyles jeres skønne og hjælpsomme svar) - og så fik den da lidt ekstra gas. Jeg nåde uden de voldsomme anstrengelser med tilsyrede ben og heftig åndenød 5,6 km på 28,54 sekunder - alstå en tid svarende til 5 km på 26 minutter

Så har mine anstrengelser trods alt båret frugt - og kors hvor jeg trængte til at mærke det.

Jeg ved jeg kan forbede den tid, men vælger lige nu - og efter jeres anbefalinger - at fokusere på at få nogle kilometer i benene. Men - Palle - jeg vender helt klart tilbage med hvile- og max. puls, så du/i kan lære mig at få noget mere fart på.


Jeg har brugt en del af dagen på at tænke over hvorfor jeg ikke føle mig som en løber, og tror jeg ved hjælp af jeres svar er kommet frem til problemet - jeg sammenligner simpelthen med de "forkerte". Stort set alle løbere jeg kender, har ikke nær samme forpligtelser som jeg, og har nemmere ved, at fokusere på og tilrettelægge deres træning - og så tænker jeg, at man måske ikke er så tilbøjelig til at fortælle om sine dårlige løbesoplevelser, men primært fortæller om de gode. Og det er da også helt ok - men jeg troede bare, at jeg var den eneste der oplevede at være dybt frustreret.

Så nu nu vil jeg hver morgen kigge mig i spejlet, smile og sige højt tre gange "jeg er en løber" - så skal jeg nok snart selv lære at tro på det.

Men igen - mange tak for jeres svar - det er bestemt ikke sidste gang jeg har skrevet i dette forum - og måske jeg snart er så værdig en løber, at jeg kan tillade mig at dele ud af mine egne erfaringer...

Mange hilsner fra Gitte

Til toppen af siden

pebe
Stjernemedlem

auning
posteringer 178

Skrevet - 07/07/2009 :  09:51:58  Vis profil  Besøg pebe's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hele dit indlæg bærer præg af en ting - og det er at du brænder for at løbe , og bærer man passionen lidenskaben og kærligheden til det man gør i sit hjerte ja så bliver man jo automatisk til en ægte del af af helheden -i dit tilfælde løb.

Mit første motionsløb var et 10 km løb ,det viste sig at jeg var kommet helt galt i byen -nybegynderen var kommet i selskab med en flok supermotionister, vinderen løb således distancen på lidt over en halv time - jeg kan ikke huske det eksakte tal . Faktum var at jeg fik baghjul allerede få meter fra startstregen og blev grundigt nummer sjok -men da jeg nåede målstregen som var ganske mennesketom -alle var gået op i en nærliggende kantine for at æde pasta, stod min kones svoger der også havde deltaget i løbet sammen med den lettere overbærende tidtager, han skreg til føromtalte tidstagers store forbløffelse af sine lungers fulde kraft KOOOM SÅÅÅ PETER DIIIT GAMLE RØVHUL DU KOMMER IND I EN KANONTID KOOM SÅÅÅ GIV ALT HVAD DU HAR KOOOOM SÅÅÅÅÅÅ ja jeg kom sgu ind i en kanontid 1.01 4 minutter havde jeg raspet af min tidligere "personlige rekord"
Glade og fro gik vi op og spiste resterne af pastaen .

Mine tider har ikke bevæget sig meget siden den gang faktisk overhovedet ikke , men jeg elsker at løbe og jeg bliver ved med at løbe , jeg træner også til Samsø halvmarathon her skal jeg løbe med min storebrors 2 unger den ene regner vi ikke med at se meget til idet han løber en del stærkere , den anden har jeg i tidernes morgen stået gudfar for og hende og jeg regner med at tilslutte os den stolte bagtrop så hvis du mangler selskab på 2.15 2.30 so come join us - du skal være velkommen !!

/Peter.
jeg jagter ikke personlige rekorder men personlige sejre
Til toppen af siden

Piapanter
Æresmedlem

Måløv
posteringer 287

Skrevet - 07/07/2009 :  10:09:06  Vis profil  Besøg Piapanter's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Gitte

Prøv at kigge på sub30 og sub25 trådene her på sitet, her er der løbere, som rigtig gerne ville kunne løbe i dit tempo! Og det er da en rigtig fin tid, du løb de 5 flade km i. Der er meget at hente med flere km, op til 80-100 km om ugen. Det er jo helt urealistisk nu med små børn (også for mig!), men jeg klarer mig nu også fint med de 25-30 km på 3 ugentlige træningspas og har både løbet halvmarathon og mange 5 km løb på ok tider. Jeg føler mig bestemt som en rigtig løber selvom jeg ikke kan løbe sub-3 timer på marathon!

Selvom du har mange bakker i området, så ville jeg alligevel prøve at lægge lidt interval og tempoløb ind i dit program. Dette vil forbedre din form væsentligt og også ruste dig bedre til halvmarathonet. Faktisk synes jeg også at der skal bruges mindre tid på, hvis man træner efter program, for træningen bliver mere effektiv og der løbes ikke så mange junk-træningspas.

Noget helt andet, du er et rigtig fint forbillede for dine børn, som helt sikkert senere hen vil være stolte af deres aktive løbermor. Måske I en gang kan stille op til løb sammen.

Løbehilsener,
Piapanter
Til toppen af siden

Firenze
Rutineret medlem

Firenze, Italien
posteringer 37

Skrevet - 19/07/2009 :  10:51:03  Vis profil  Besøg Firenze's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej Gitte,
som du ogsaa selv kunne se da du loeb i fladt terraen, saa er bakkerne alletiders at traene i!!! Jeg bor selv i saadan et omraade og i starten var jeg frustreret over at loebe saa langsomt i forhaald til alle andre; det mente jeg ihvertfald selv.( Normalt loeber jeg 9 km i timen i bakker ) MEN: saa loeb et 1/2 maraton paa 2'02" og saa syntes jeg lige pludselig at bakkerne var udmaerked... og det er da ogsaa noget sjovere end at l'oebe paa fladt terraen, ik'?
Charlotte
Til toppen af siden

gitteln
Almindeligt medlem

Harlev J
posteringer 21

Skrevet - 16/08/2009 :  21:45:32  Vis profil  Besøg gitteln's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Hej allesammen

Nu er der kun en lille uge til jeg skal løbe på Samsø, og jeg glæder mig helt vildt. Sommeren over har jeg gjort store fremskridt, og jeg er vildt stolt. Hvis jeg selv vidste hvad jeg på sigt ville opnå, havde jeg nok ikke været så frustreret.

Igår var den sidste længere tur på 12 km, som lige skulle tages på rutinen. Valgte den mest bakkede rute jeg kender - og den er altså ret sej. Jeg kom i "mål" på 01:06:53, og havde stadig krudt at give af, da jeg kom hjem.

Jeg takker stadig for jeres svar, for det hjalp mig virkelig et skridt i den rigtige retning, og gav et ordentligt boost til selvtilliden. Har naturligvis haft enkelte ture der har været lidt øv, men har omvendt lært min organisme at kende, og kan nu på forhånd sige hvad der er afgørende for, om jeg får en god løbetur eller ej (søvn, kost, stress m.v.).

Jeg har fået super hjælp til at komme videre med mit løb efter turen på lørdag, så efter et uge med løbefri, tager jeg hul på et nyt program, med nye udfordringer som stigningsløb, tempoløb og intervaltræning. Jeg glæder mig til efterårs- og vinterturene, men allerførst drager jeg en tur til Australien i en 14 dages tid med en veninde der også løber, og jeg glæder mig til nogle fantastiske løbeture dernede... (Hvorfor er det lige så fantastisk at løbe i fremmede lande)

Endnu engang tak til jer der svarede mig (og dette forum i det hele taget)

Gitte



Til toppen af siden

gitteln
Almindeligt medlem

Harlev J
posteringer 21

Skrevet - 23/08/2009 :  19:24:08  Vis profil  Besøg gitteln's hjemmeside  Svar med kopi af besked


Så er ½-marathon rigtig veloverstået - kom i mål 02:06:22. Havde i bedste fald håbet på en tid omkring 02:15,- så jeg er rigtig, rigtig godt tilfreds...

Det er mit "rigtige" løb, og jeg er utrolig positiv over den stemning der er blandt løberne både før, under og efter løbet. Jeg var ved at gå helt kold 500 meter før mål, og mine lægge begyndte at krampe. En herre kunne åbenbart se jeg havde problemer - og tænk sig, han satte tempoet lidt ned, og sagde jeg skulle løbe med ham, så vi kunne løbe i mål sammen, og en anden herre stoppede også og pep-talkede lidt inden han løb forbi. Jeg kom i mål sammen med min løbemakker og stor, stor tak til ham....

Nu står den på vintertræning, og så må jeg lige løbe 6 min og 23 sek. hurtigere næste gang....

Mange løbehilsner herfra

Gitte
Til toppen af siden

psindrup
Æresmedlem

Haslev
posteringer 265

Skrevet - 23/08/2009 :  19:52:32  Vis profil  Besøg psindrup's hjemmeside  Svar med kopi af besked
Fantastisk og helt forrygende med den opbakning på de sidste svære meter

Godt "gået"

Peter

"jeg løber ikke for at blive yngre, men for at blive ældre"
Til toppen af siden
  Tidligere emne Emne Næste emne  
 Nyt emne  Svar på emne
 Printervenlig version
Hop til:
Løber Til Løber © DoURun.com Go To Top Of Page
Powered By: Snitz Forums 2000 Version 3.4.05
-- A N N O N C E -- -- A N N O N C E -- -- A N N O N C E --
 
Bøger
Løbebriller
Løbestrømper
Løbetøj Kvinder
Løbetøj Mænd
Løbskalender 2014
Plejemidler
Pulsure
Sportsenergi
undertøj Kvinder
Undertøj Mænd
Kampagneoversigt

 
 
 
 
 

Copyright © 1999-2014 dourun.com - All Rights Reserved